På en råkold og til tider blæsende dag drog 16 forventningsfulde lystfiskere til Thy, nærmere bestemt til Nørhå Fiskepark. De fire timer bød på både stille, blæst, sne- og haglbyger. Foruden en enkelt fisk i ny og næ. Der blev landet ca. 20 fisk, og tredje største fangede Henrik Hylleberg. En regnbueørred på 1,880 kg. På 2. pladsen kom Kim A. Poulsen ligeledes med en regnbueørred, denne vejede 1,970 kg. Og vinderen blev Leif L. Jensen med en meget smuk tigerørred på 2,360 kg. Han fik et gavekort til Kragh’s på 300 kr. De fik desuden hhv. 20, 30 og 50 point til foreningsmesterskabet.
En slet skjult tilfreds Leif L. Jensen med sin vinderfisk.