Lørdag d. 19. oktober var det igen fladfiskene der stod for skud. Denne gang fra kysten. Vi skulle have været på kysten syd for Sæby, men havde troværdige underretninger om mange alger og andet i vandet, som gjorde det umuligt at fiske. Derfor valgte vi at prøve den nye Nordre mole i Frederikshavn, som netop er åbnet for lystfiskere. Det er et enormt bygningsværk på ikke mindre end 1,8 km ud til brohovedet. Det skulle efter sigende med tiden blive et slaraffenland for lystfiskere. Det må vi da kun håbe, men det blev ikke den helt store fangst denne dag. Det blev kun landet 5 skrubber, og Nr. 3 og 1 var turleder Knud E. Nielsen så fri selv at tage sig af. De vejede hhv. 0,372 kg og 0,840 kg. På andenpladsen kom Michael Larsen med en skrubbe på 0,485 kg. Knud Erik fik et gavekort til Kragh’s på 300 kr. for sin vinderfisk. Han fik dermed også 70 point til foreningsmesterskabet, og Michael 30.
Den glade vinder af fladfisketuren viser stolt trofæet frem.