Søndag d. 6. maj var det tid til Lady’s Cup igen. Denne gang med rekordstort antal deltagere. Ikke mindre end 28 af slagsen var der mødt op. Synd fiskene ikke var mere samarbejdsvillige, idet der kun blev landet 6 ørreder. Nr. 3 blev Pia Olesen med en ørred på 1,100 kg. Den indbragte hende et gavekort til Kragh’s på 300 kr. Nr. 2 blev Cecillia Olesen med en ørred på 1,114 kg. For den fik hun en Pink peal stang, og 3 glas Powerbait. Nr. 1 blev også Pia Olesen med en vinderfisk på 1,370 kg. Hun fik dermed overrakt 1. præmien på et gavekort til Kragh’s på 1.000 kr.
De 2 glade vindere med deres respektive fisk. Pia gentog successen fra sidste år, hvor hun også løb med 1. præmien.