Søndag d. 22. april gik turen til det vestjyske, nærmere betegnet Loch Nees Put & Take helt ovre ved Nissum Fjord. Der blev mere og mere diset, jo nærmere vi kom Vesterhavet. Og det startede som en lidt kølig omgang, indtil solen kom og brændte disen af. Der var 18 deltagere som landede tilsammen 15 ørreder. fiskene var til tider meget sløve og ikke nemme at narre. Jørgen Pedersen landede både 3. og 2. største på hhv 2,130 og 2,210. De gav ham 20 og 30 point til foreningsmesterskabet. Største ørred landede Henning Ørebro. Den vejede 2,380 kg. Den indbragte ham et gavekort til Kragh’s på 300 kr., og 50 point.
Henning Ørebro smiler tilfreds og viser vinderfisken frem.